Type 16 shelter med buet tag
×

Shelter type 16

Flere funktioner
Stort shelter med buet tag - type 16

Shelter type 16

Shelteren der i udseende og funktion adskiller sig fra vores øvrige shelters.

I standard udførelsen er der en gennemgående bænk ude i fronten. Her kan man sidde i tørvejr under det store udhæng, med en klar adskillelse til det lidt mere "huleagtige" rum, inde i selve shelteren, hvor der er fin soveplads til 6 - 7 personer.  Hylder i siderne, inde i soverummet, hvor soveposer og bagage kan placeres, er en yderligere finesse, der giver høj brugsværdi i denne shelter.

En ekstra feature, specielt udviklet til denne model, er det indbyggede bord på 75 x 235 cm (tilkøb). Bordet er i nedslået tilstand plan med gulvet og danner front med bænkene. På få sekunder rejses bordet fra gulvhøjde til normal bordhøjde, hvor det fastlåses og giver perfekte muligheder for at spise og hygge i al slags vejr. Bordet kan aflåses med hængelås i begge stillinger.

Vi tilbyder denne model som byggesæt. Byggesættet er for dig der gerne kan og vil selv (og har "værktøjet i orden"), indeholder alle de materialer der medgår til byggeriet.

Se alle vores shelter med buet tag her

Prisliste for shelters

Konstruktion:

Vægge er udført som en kraftig skelet konstruktion, med en beklædning i 18 mm kalmar-brædder i lærk. Gulv i høvlede brædder, gran/fyr,  med fer+not. Gennemgående bænk i fronten, i høvlede planker i lærk. Tag med 2 sidet fald på 10 / 20 grader, høvlede tagbrædder i grag/fyr, med fer+not. Kraftig EPDM gummidug samt spagnum+græsfrø til græstag.

Muligheder for tilkøb: Indbygget bord i høvlede lærke planker, ovenlys, sedum tag.

Byggesæt: Leverencen består af alle de materialer du skal bruge til byggeriet. Alt træ leveres i uafkortede længder, og arbejdet med konstruktionen består dermed groft sagt i at skære de enkelte dele i rette længde og montere dem med skruer.

Med en gennemtænkt konstruktion og en udførlig samlevejledning, der med gode farvefotos og tilhørende tekst, trin for trin viser byggeriet, kan alle med "hænderne skruet godt på" være med. Se oversigten over nødvendigt værktøj.

Accepter venligst marketing-cookies for at se denne/disse videoer
Andre Buet tag
Copyright 2023 Shelterbyg